Nakkehoved, Gilleleje
Ud i naturen, den 11. februar 2026
Denne smukke vinterdag i midten af februar, er jeg trukket i vintertøjet og taget ud til et af mine absolutte favorit steder at gå tur, nemlig ved Nakkehoved som ligger ved Fyret i Gilleleje - Her er der altid en hjertelig ro, kun afbrudt af naturens egen lydbog.
Den stille fuglesang fra trækronerne med et strejf af havet i baggrunden er som balsam for sjælen. Her kan tankerne finde ro, og med et velfortjent pusterum i moderjords skønhed, kan man igen høre sin sjæls stille visken.
For en kort stund er hverdagens stress sat lidt på pause, for at kunne høre min sjæls indre visdom.


Her ved Nakkehoved mødes skoven og havet i en smuk harmonisk balance i relation til hinanden.
Man finder her både stier igennem gamle træer, med en skøn udsigt ud over havet; åbne marker, hvor køer græsser om sommeren, samt det fredlige sommerhusområde 'Jacobslyst' mod øst - Tager man turen igennem sommerhusområdet, samt et kort smut videre langs Strandvejen, kommer man til det fantastiske naturområde omkring Munkerup strand.
Drager man i stedet mod vest, gennem det lille skovstykke, mødes man af Nakkehoved fyrtårn, som sin pragt lyser op 54 meter over havets overfalde.
Naturen omkring Nakkehoved er helt sikkert et besøg værd - Vi ses derude :)

Lokation: Fyrvejen, 3250 Gilleleje
